Køb og betaling

Indholdsfortegnelse
Hvad koster et lod?

Du kan spille med for kun 20 kr. om måneden. Så har du muligheden for at vinde helt op til 250.000 kr. Du kan også vælge 1/2-lod til 80 kr. pr. måned. Med det kan du vinde helt op til 1 mio. kr.*

Ønsker du større vinderchance, skal du have flere forskellige lodnumre. Vælg fx Millionpakken, der giver dig 4 forskellige lodnumre (1 stk. 1/2-lod og 3 stk. 1/4-lodder), en årlig vinderchance på 88% og muligheden for at vinde op til 1 mio. kr.*

*Hver gevinst over 200 kr. fratrækkes gevinstafgift på 15 % inden udbetaling.

Hvordan, hvor meget og hvor ofte betaler jeg?

Når du køber lodder på klasselotteriet.dk, tilmeldes lodderne automatisk Betalingsservice.

På den måde går du aldrig glip af en gevinst, og fornyelse af dit spil sker helt automatisk. Dine gevinster overføres automatisk til din bankkonto, hvorfra vi også trækker din betaling, så længe du selv ønsker det.

Du vælger selv, om du vil betale for 1 måned eller 6 måneder ad gangen.

Månedlig betaling tillægges et gebyr på 5 kr./md. pr. Betalingsservice-aftale uanset antallet af lodder. Vælger du at betale for 6 måneder ad gangen, sparer du det månedlige gebyr – dvs. 30 kr. halvårligt.

 

DIN LODSEDDEL VIA BETALINGSSERVICE

Når du spiller via Betalingsservice, har du ikke noget fysisk lodbevis, du skal passe på. Dine lodnumre samt spilleperiode står på din Betalingsserviceoversigt fra banken. Det er din dokumentation for, at du deltager i spillet.

 

TILMELDING AF LODBEVIS TIL BETALINGSSERVICE

Spiller du på et fysisk lodbevis fra Klasselotteriet, som du gerne vil have tilmeldt Betalingsservice, skal du blot udfylde BS-kuponen nederst på lodbeviset og indsende den til Klasselotteriet. Så sørger vi for, at lodderne på dit lodbevis bliver tilmeldt Betalingsservice. Fristen for indsendelse står på kuponen.

Skal jeg vælge 1 eller 6 måneders betaling?

Du bestemmer helt selv, om du vil betale for dine lodder hver måned, eller om du vil tilmelde dig for 6 måneder ad gangen.

Når du vælger halvårsbetaling, får du dog 2 fordele med det samme:

 

1) Du sikrer dine chancer for at vinde i 6 måneder ad gangen med…

  • Hele 30 trækningsdage fyldt med spænding
  • Over 310 mio. kr. i puljen og masser af chancer for at få dine ønsker opfyldt

 

2) Som en ekstra fordel slipper du også for gebyret til Betalingsservice ved månedlig betaling…

  • Det betyder faktisk, at du sparer 30 kr.
  • 30 kr. som du uden tvivl kan bruge på noget sjovere end på et gebyr

 

Har du allerede lodder i Klasselotteriet, som du betaler hver måned, så gør som mange andre – skift med fordel til halvårsbetaling.

Ring til Kundeservice nemt og hurtigt på telefon 3342 0900 alle hverdage mellem kl. 8.30-18.00 for at ændre din nuværende aftale. Du kan også vælge at skrive til os her.

Mine lodder står som 'afventer betaling'

Der går nogle dage, fra pengene er opkrævet hos dig, til de bliver overført til os. Det sker som regel mellem den 10. og 13. i måneden, og indtil vi modtager din betaling, står dine lodder som ’Afventer betaling’.

Så snart vi modtager din betaling, ændrer din lodstatus sig på Min side til ’Betalt’.

Hvordan får jeg mit lod via betalingsservice?

Når du spiller via Betalingsservice, er betalingsoversigten, som du får tilsendt fra Betalingsservice via din bank, din lodseddel. Du får altså ikke et fysisk lodbevis.

Af betalingsoversigten fremgår de lodnumre, som du spiller på samt oplysninger om fx trækningsdage, gevinster og spilleperiode, som betalingen gælder for.

Betalingsoversigten er med andre ord din dokumentation for dit spil i Klasselotteriet.

 

Jeg har fået ny bank eller nyt kontonummer

1) Nyt kontornummer - men samme bank

Har du fået nyt kontonummer, skal du blot bede din bank om at flytte betalingsaftalen over på den nye konto. Vi får automatisk besked om ændringen, og udbetalingen af dine gevinster samt videre spil på dine lodder fortsætter uændret.

 

2) Ny bank

Skifter du bank, skal du bede din nye bank flytte betalingsaftalen over på din nye konto. Vi får automatisk besked om ændringen, og udbetalingen af dine gevinster samt videre spil på dine lodder fortsætter uændret.

 

3) Skift konto til betaling

Hvis du ønsker at skifte den konto, som betalingen af dine lodder foregår via, skal du blot bede din bank om at flytte betalingsaftalen over på den nye konto. Vi får automatisk besked om ændringen, og udbetalingen af dine gevinster samt videre spil på dine lodder fortsætter uændret.

Jeg overvejer at opsige mine lodder

Overvejer du at opsige dine lodder, så ring til os på telefon 3342 0900, så hjælper vi dig. Telefonen er åben alle hverdage mellem kl. 09.00-18.00.

 

PASSER DINE LODDER IKKE LÆNGERE TIL DINE BEHOV?

Ønsker du at fortsætte med at spille i Klasselotteriet, men vil du gerne justere typen eller antallet af lodder, du spiller med, kan vi hjælpe dig med at udskifte/opsige udvalgte lodtyper og/eller lodnumre. Det samme gør sig gældende, hvis du ønsker at stoppe dit spil i Klasselotteriet. Det eneste vi skal bruge for at hjælpe dig, er dit kundenummer. Så hav det parat når du ringer til os på telefon 3342 0900 alle hverdage mellem kl. 8.30-18.00. Du kan også vælge at skrive til os her.

TIP: Du finder dit kundenummer ved at logge ind på Min side under Mine oplysninger. Dit kundenummer fremgår ligeledes, når du modtager enten breve eller nyhedsbreve fra os.

Når vi har modtaget din besked, sender vi dig en bekræftelse på den e-mail, som du har oplyst. Desuden sørger vi for at fjerne eventuelt opsagte lodder inden næste fornyelse og betaling.

 

GÅR DER LÆNGE MELLEM, AT DU VINDER?

Mange spillere i Klasselotteriet vinder jævnligt, mens andre spiller med i længere tid, før der pludselig er gevinst. Det er selvfølgelig vigtigt at huske på, at Klasselotteriet er et lotteri, og alle gevinster bliver trukket tilfældigt.

Derfor kan du både opleve, at du ofte vinder en eller flere gevinster – og at der andre gange kan gå længere tid mellem gevinsterne.

Fælles for alle er den glædelige overraskelse, som en vinderbesked med et stort TILLYKKE fra Klasselotteriet bringer, når netop deres lodnummer trækkes ud. Den glædelige overraskelse får tusindevis af glade vindere i Klasselotteriet hver måned – og har vi endnu ikke overrasket dig med en vinderbesked, sker det måske allerede i næste trækning, når vi igen spiller om en ny gevinstpulje på 52 millioner kr.

Hvordan spiller jeg med igen?

Dejligt at du ønsker at spille med i Klasselotteriet igen.

For at du kan spille med igen, skal vi oprette en betalingsserviceaftale til dig. Det kan vi gøre på to måder:

  • Du ringer til Klasselotteriets kundeservice på 3342 0900 eller
  • Du skriver til os

Uanset om du ringer eller skriver til os, har vi brug for følgende oplysninger fra dig:

  • Dit CPR-nummer
  • Dine bankoplysninger – reg.nr. og kontonummer
  • Evt. tidligere kundenummer hos Klasselotteriet
  • Evt. ønske til lodder

Når vi har modtaget din bestilling, sender vi dig en bekræftelse til den e-mailadresse, som du har oplyst.

Vi er glade for at byde dig velkommen tilbage.

Hvordan overdrages lodder ved dødsfald?

Afgår en spiller ved døden, spiller den pågældende med indtil betalingsaftalen ophører. Betalingsaftalen kan være gældende i op til 6 måneder, alt efter hvilken aftale den afdøde har indgået.

Vinder en spiller på sit lodnummer efter at være afgået ved døden, vil gevinsten blive overført til den afdødes NemKonto.

Klasselotteriet får ikke automatisk oplyst, hvorfor en betalingsaftale ophører, og er du pårørende, må du derfor meget gerne informere os om et eventuelt dødsfald.

 

OVERDRAGELSE AF LODDER

Lodder overdrages ikke automatisk til pårørende ved dødsfald.

Er man pårørende, og ønsker man at arve et eller flere lodder, har man mulighed for dette så snart betalingsaftalen ophører.

Ring til os på telefon 3342 0900 alle hverdage mellem kl. 9.00-18.00 eller skriv til os her – så sørger vi for at overføre loddet/lodderne til dit navn. Det eneste vi skal bruge, er den afdødes kundenummer og/eller pågældende lodnummer/lodnumre, dit CPR-nummer samt dit konto- og registreringsnummer – så hav det klar, når du ringer ind eller husk at opgive det i kontaktformularen.

Ekstra sikkerhed, når du skal købe lodder

EU har stillet nye krav til handel og betaling med Dankort og kreditkort på nettet. Det betyder i praksis, at du, når du skal betale, bliver mødt af at skulle bruge enten:

1. MitID

MitID er Danmarks nye digitale ID. MitID lever op til de nyeste standarder for sikkerhed – og er bygget, så det er nemt at tilpasse til fremtidige behov. MitID blev lanceret i 2021 som erstatning for NemID. MitID er først og fremmest en app til smartphone og tablet, som du kan finde der hvor du plejer at downloade apps. Hvis ikke du har mulighed for at bruge MitID appen, er der MitID kodeviseren eller MitID kodeoplæseren. Med et swipe kan du logge på og godkende med MitID på din smartphone eller tablet, og du kan bruge MitID med det samme.

OBS! Vær opmærksom på, at NemIDs papkort kan ikke længere anvendes til at godkende kortbetalinger på nettet

2. SMS-kode, du får tilsendt af Nets, når du skal godkende dine betalinger med kort

Alternativt kan du godkende en online betaling vha. en engangskode fra Nets.

Når du køber lodder og skal betale med dankort/kreditkort:

Du vil ved betaling automatisk blive viderestillet til et Nets-vindue. Her kan du verificere handlen enten ved at vælge SMS-kode eller MitID.

Vælger du SMS-kode:

  • Hvis du har oprettet dit mobilnummer og egen kode hos Nets, vil du modtage en SMS fra Nets med en engangskode, som du skal indtaste sammen med en personlig kode. Har du ikke før oprettet dit mobilnummer og personlig kode, kan du gøre det her via Nets. Oprettelsen er kun nødvendig første gang du skal godkende en onlinebetaling. Herefter vil du automatisk modtage en SMS fra Nets med en éngangskode, som du skal benytte sammen med din personlige kode, når du vælger at godkende din betaling med SMS-kode.

Vælger du MitID:

  • Når godkendelsen er gennemført via MitID app’en, kodeviser eller chip vil betalingen blive gennemført, og du kan se din ordrebekræftelse.

Hvad er to-faktor-godkendelse?

Med de nye EU-krav om onlinehandel, der er trådt i kraft den 4. januar 2021, skal du fremover godkende dine betalinger på nettet med enten MitID eller en SMS-kode (to-faktor-godkendelse). Når en betaling skal godkendes med to sikkerhedsfaktorer, giver det endnu større sikkerhed og identifikation ved onlinebetalinger. På denne måde gøres det sværere for IT-kriminelle at misbruge dit betalingskort.